top of page
Hvem var
Rudolf Steiner?

Rudolf Steiner som ung

Goethe- og Schillerarkiv

Goethe

Rudolf Steiners skitse til det første Goetheanum

Hvem var Rudolf Steiner?

 

Rudolf Steiner blev født 1861 i Ungarn (i dag Kroatien) af østrigske forældre, der boede i grænseområdet mellem Østrig og Ungarn.
Som 18 årig påbegyndte han sine studier ved den tekniske højskole i Wien. Hans hovedstudier var fysik, mekanisk varmelære m.m. , samt erkendelsesteori.

På opfordring af litteraturprofessoren ved højskolen Karl Julius Schröer blev Steiner medarbejder ved Kürschners udgave af Goethes værker. Som indledning til Goetheudgaven skrev Steiner som 25 årig sin første bog, "Grundlinien einer Erkenntnistheorie".

1890-1897 levede Steiner i Weimar hvor han som medarbejder ved Goethe- og Schillerarkivet var ansvarlig for udgivelsen af Sophienudgaven af Goethes værker.

1891 promoveredes han i Rostock hos Heinrich v. Stein med en afhandling, der udkom året efter som bog med titlen "Wahrheit und Wissenschaft".

1897 flyttede han til Berlin for at overtage redaktionen af "Magazin für Literatur", som han udgav til slutningen af 1900. Fra 1899 til 1904 underviste Steiner ved Arbeiterbildungsschule i Berlin, især i fagene talefærdighed og historie.

I 1902 blev han generalsekretær i den netop grundlagte tyske sektion af Det Teosofiske Samfund, en post han beklædte i godt 10 år. I slutningen af 1912 grundlagde han det Antroposofiske Selskab, som p.g.a. den forestående verdenskrig imidlertid ikke førte til en tilfredsstillende international organisation. Ved juletid 1923 fandt derfor en ny grundlæggelse sted, og det Antroposofiske Selskab fik den organisatoriske opbygning, som det stadig har i dag.

I september 1913 lagde Steiner grundstenen til det første Goetheanum, som ødelagdes ved en ildspåsættelse nytårsnat 1922/23.


Denne lille biografi om Rudolf Steiner vil blive udbygget.

 

Rudolf Steiner døde den 30. marts 1925. Forinden nåede han at skabe modellen til den nuværende Goetheanumbygning.
 

bottom of page