Socialterapi

På grund af deres handicap kan udviklingshæmmede mennesker ikke føres ind i såkaldte normale livs- og arbejdsforhold, hvorfor de som oftest er henvist til en beskyttet livsform; det gælder både for den hæmmedes bo- og arbejdssituation.Det.er vigtigt, at det udviklingshmmede menneske ikke føler sig ensomt i bosituationen. Et socialt netværk skal sikres, hvor han/hun føler sig som en del af et større fællesskab og accepteret af andre.

Det er socialterapiens mål at sikre en generel høj livskvalitet, hvor så det kulturelle element i mennesket får tilstrækkelig indhold og inspiration, hvor der f.eks. støttes op omkring områder som ernæring og underholdning, og hvor færdigheder, der er lært i skolen så som læsning og skrivning men også det musikalske mm. vedligeholdes eller udbygges yderligere. Den udviklingshæmmede voksne er oftest i særlig grad henvist til hjælp og vejledning i udformning af sin fritid.

Der er en række socialterapeutiske aspekter, der øger arbejdsglæden og gavner arbejdsprocessen. Det er vigtigt, at hele arbejdsprocessen er synlig helst fra råstof til det færdige produkt. F.eks. er samlebåndsarbejde ikke ideelt, da der normalt kun udføres en enkelt, bestemt handling på et halvfærdigt produkt. Arbejdsglæden øges, når den udviklingshæmmede opdager, at der er et reelt behov for det færdige produkt og at han evt. kan medvirke ved dets salg.